Den søde tid:)

Nu er der for alvor kommet liv i baby. Det er mere faste tidspunkter den sparker på, og det er hårdere spark. Jeg kan nu se det udenpå, når baby sparker, det er ret sjovt.
Det er mest formiddag og aften baby sparker, og desværre har det ikke passet med jesper har været ved siden af, når det er sket, men nu da sparkene er blevet oftere og mere vedvarende, samt hårdere, er der efterhånden god chance for, han snart mærker baby også.
Det er meget mere fedt at være gravid nu, hvor jeg rigtig kan mærke baby. Jeg elsker det:)

Ja, MD-scanningen gik rigtig godt. Alt så perfekt ud. Så det var jo dejligt. Og det var endnu mere dejligt at se baby igen. Og baby er sandsynligvis en pige, men hende der scannede, kunne ikke sige det med sikkerhed, da baby lå med krydsede ben, og havde navlestrengen mellem benene. Men sidst i august skal jeg afsted igen, så der kan vi nok se det.

Jeg ved godt jeg hele tiden har sagt, jeg ikke ville vide kønnet, men men men…… Da jeg lå der, ombestemte jeg mig…. Det kunne alligevel være rart nok, at kunne kalde baby ved navn i stedet for baby:)

Og så er jeg virkelig begyndt at mærke liv. Især morgen og aften. Det er da fantastisk…. Jeg har endda mærket det svagt udenpå osse. Desværre har Jesper ikke været i nærheden, når det er sket, men jeg er jo kun halvvejs, så han når det jo nok:) Jeg nyder bare at vide, der er liv i baby, og at baby bliver ved med at lade mig vide det….

På tirsdag skal jeg til første jordemoderbesøg, det bliver spændende. Jeg glæder mig helt vildt.

Baby vejer nu 256 gram ca:)

Siden sidst er der sket meget med min krop! Jeg vokser rigtig  meget for tiden. På den seneste uge, er jeg vokset 9 cm! Det er da helt vildt. Mine bryster bliver også ved med at vokse, bare de ikke sprænger!

I weekenden, 26-27/6 var der Kløften festival, hvor jeg selvfølgelig var med. Om fredagen fik jeg dog en smule bekymringer, om hvorvidt baby kunne tåle den høje musik, så jeg stod et pænt stykke fra scenerne. Men jeg blev beroliget af andre, om at der ikke kunne ske noget, fostervand osv tager meget af lyden, og man ved jo selv, hvordan det er at stikke hovedet under vand…..                                                                                                                                                                 Plus jeg så flere gravide, der ikke så ud som om det bekymrede dem, så lørdag var bare perfekt:) (Bortset fra det dårligt sammensatte program!)

Og så har jeg med sikkerhed mærket liv. Jeg tror jeg mærkede det fredag aften, men idag er jeg helt sikker. Jeg har flere gange i  løbet af formiddagen mærket det murer i min mave, lige der hvor baby ligger, og det kunne kun være den:) Det er fantastisk. Nu glæder jeg mig bare til, Jesper også kan mærke det.

På fredag skal jeg til MD-scanning. Jesper og jeg vil ikke vide, hvad det bliver, men det vil “farmor”, så hun har fået lov til at komme med, så kan hun sidde og kigge efter det selv. Min mor fik også tilbudt at komme med, men hun havde ikke mulighed for at komme herop….  Desværre.

Vi er også begyndt at samle sammen nu. Jeg har købt lidt tøj, og vi har fået noget af  “farmor”, hun havde med hjem fra tyrkiet:) Plus en kommode og sådan noget. Det er dejligt.

Jeg har ferie, så tiden går lidt langsomt frem til fredag, men jeg vil forsøge at slå tiden ihjel, og så komme rder er opdatering mere til den tid:)

Tirsdag morgen kl. 5 ca. havde jeg været oppe og tisse, og da jeg lagde mig igen, lå jeg lidt på ryggen. Pludselig føltes det som om der var en prut undervejs. Men der kom bare aldrig nogen prut……

Det føltes som om, jeg havde kørt min tommelfinger hen over maven i venstre side, men på indersiden af maveskindet. Og da der ingen prut kom, kan det meget vel ha været den lille der gav tegn fra sig. Det vælger jeg i hvert fald at tro.

Jeg har siden været meget opmærksom på bevægelser i min mave, men der har ikke været mere:( Men jeg er konstant opmærksom på det.

Der er laaaaaang tid til næste scanning, synes jeg. Det er næste fredag, d. 12/6. Det er bare en scanning, hvor de ser om det hele er som det skal være, en af de ekstra scanninger, der følger med, når man har epilepsi. Men dem klager jeg nu ikke over. Jeg glæder mig til at se den igen. Jeg håber alt er som det skal være. Jeg har ind i mellem stadig nogle af de dystre tanker, om at der kan ske noget. Jeg prøver at skubbe dem væk, men de kommer snigende tilbage…:(

Nå, men jeg har ikke smerter, og jeg har ikke blødt, så jeg går ud fra alt er som det skal være:)

Idag var jeg til NF-scanning. Jesper kunne desværre ikke, så jeg havde Lisbeth med i stedet. Det var så uheldigt, at både hans mor og lillesøster skulle arbejde, og mine forældre var i Skagen. Og jeg ville da helt klart ikke selv, tænk hvis jeg fik noget dårligt at vide!!

Jeg har godt nok haft mange tanker her på det sidste. Der er jo for det første det med de 12 første uger, og så var det jo idag der skulle regnes ud, hvor stor/lille risikoen for misdannelser og downsyndrom var. Den var 1:16580, så det var jo bare super.

Der var liv i den lille. Den rykkede rundt. Hoppede og dansede. Flere gange måtte sygeplejersken starte forfra, fordi den lille var så livlig:) Men det lykkedes da til sidst. Sygeplejersken trykkede godt nok meget på min mave, ikke at det gjorde ondt, men det føltes lidt underligt:)

Men det var SÅ fedt. Og jeg glæder mig helt vildt til næste gang, d. 12. juni. Der er kun 4 uger, men lige nu føles det som lang tid.

Min termin er nu endelig fastsat til d. 23. november.

Ja, igår, fredag d. 17/4, var jeg jo så til første lægetjek, det gik sådan set fint nok, lige indtil han skulle lave den gynekologiske undersøgelse…..

Mine slimhinder var lidt irriterede, og der var lidt blod, meget lidt. (Jeg havde ikke selv set blod i trusserne eller noget)  Han mente heller ikke min livmoder var stor nok, i forhold til jeg var i 9. uge, så jeg fik en akut tid ved en specialist, til en vaginal scanning. På daværende tidspunkt var klokken kun 11, og jeg kunne først komme til scanning kl. 14, så jeg havde tre timer til at være nervøs i, og det var jeg. Jeg kørte hjem og snakkede med Jesper om det, og lagde mig ind i sengen til det blev tid til at køre igen.

Da jeg kom derind, var jeg selvfølgelig MEGET nervøs…. Jeg havde allerede tænkt de værste tanker, og forestillet mig hvor forfærdeligt det hele nu var. Heldigvis var det slet ikke så slemt… Embryonet havde den perfekte størrelse0, 21 mm, og det lille hejrte bankede for fulde gardiner. Det var så dejligt at se. Ikke nok med jeg kunne se det hele var ok, men nu kunne jeg også bedre forholde mig til, at jeg rent faktisk er gravid, der er faktsik noget erinde:) Det var dejligt at se.

Gynekologen forklarede slimhinderne og blodet med flere ting, nen de mest sandsynelige årsager var 1: vi havde sex dagen inden, 2: min livmoder vokser, og det kan give sprængte blodkar. Men for en sikkerheds skyld skulle jeg ligge mig 1 døgn, ligge ned, helt ned! Og resten af graviditeten må jeg ikke løfte over 5 kg, men det var nu en generel ting han sagde til alle gravide…..

Så igår og idag har jeg så lagt lidt i haven og meget på sofaen….. Men pyt, jeg har set den lille…….

Så har jeg fået indkaldelse til første ultralydsscanning. Uhh…. Nu føles det mere og mere virkeligt. Det er allerede om 14 dage, og det er som om, det slet ikke er lang tid! Jeg er sikker på jeg græder, når jeg ligger der, og ser alt muligt, eller ingenting. Måske kan jeg slet ikke se det:)

Nu er det som om, jeg for alvor kan tro på det. Det har været lidt svært, da jeg jo hverken kan mærke eller se nogen forandringer, og jeg ikke er længere henne. Idag er jeg 7+1, og mange siger “nårh, så er der jo lang tid til”, som om jeg ikke er rigtig gravid endnu, men det er jeg altså ligeglad med, hvis folk har den opfattelse, er det iorden med mig, jeg er glad alligevel:)

Det er sjovt at være på arbejde nu, folk snakker om det, fortæller annekdoter fra deres egne erfaringer, spørger ind til mærkelige vaner, kvalme og brystspændinger, og vil ikke lade mig tage de ting, de mener er for tunge til mig. Men sådan er det vel. Det er vel helt normalt:)

Og nu har jeg heldigvis en undskyldning for prutterne:)

Så ved de det alle. Jeg fortalte chefen det idag, og et par af kollegerne, og farmor og faster fik grønt lys. Der gik ikke lang tid, før jeg fik beskeder både på sms og Facebook, om det var rigtig;) Lidt fedt, men også meget overvældende….

Nu glæder jeg mig bare til første lægetjek osv. , og beder en lille (stor) bøn til, der ikke går ngoet galt. Uhmmmm, det er sgu dejligt….

Det betyder så også, jeg har mange flere at snakke med, om det med at være gravid, da der har været lidt af et babyboom blandt mine gamle venner det sidste år, og det er jo altid rart at have nogle ekstra eksperter:)

Mine ene storesøster og mand fik det at vide idag, jeg var ved at tude igen, da jeg fortalte dem det, det hele er så dejligt og nyt og anderledes…

AND I LOVE IT

Ja, så er jeg ikke i tvivl mere…. Jeg har de sidste par dage ment jeg havde lidt ømme bryster, men slog det alligevel han som indbildning/ønsketænkning. Men  i dag er jeg ikke i tvivl, damn det venstreer ømt. Jeg skal nærmest bare kigge på det, før det stikker i det. Jeg husker tydeligt 7. klasse, da de dengang blot var ga-joler:)

Derudover er min lugtesans blevet skærpet ret meget. Jeg kan lugte alt muligt mærkeligt. Nogle gange går jeg helt i stå, for at identificere de lugte, jeg nu engang opsnuser, og nogle af dem undrer jeg mig over, da der slet ikke burde lugte af det, der lugter af. Især andre menneskers lugte genrer mig. Det er lidt a la “Bruce all migthy”, hvor han kan høre alle folks bønner, jeg kan lugte alle folks lugte:)

Så er der 2 personer mere der ved det:) Min kærestes “pap”-far og hans kæreste.  Det var dejligt. Igen kunne jeg virkelig se glæden og høre, de glædede sig over det:) Det er altså dejligt, at få lige den reaktion, for så ved vi, at vi har så meget støtte, som vi kunne ønske os.

Nu mangler vi kun et par, men manden er i udlandet, og derfor vil vi ikke sige det til dem endnu, da vi helst vil sige det ansigt til ansigt, og han kommer først hjem om 1 uge, og så mit job, men da min veninde, kæresten til ham i udlandet, også arbejder der, bliver jeg nødt til at vente, med at sige det til chefen, da jeg ikke er sikker på, hun kan holde det hemmeligt:)

Og så længe jobbet ikke ved det, kan “farmor” og “Faster” ikke skrive om det på facebook eller sladre i byen, i fald det ryger til chefen af den vej…. Det er et større puslespil, men så går tiden da med det:)

Mine storesøstre får det at vide på lørdag, men de bor på Sjælland, så der er ingen risiko for, de hører det af omveje, mine forældre har lovet at holde tæt….

Puha….